kunstforeningen frydendal

FERNISERING LØRDAG DEN 4. FEBRUAR KL. 13:00 – 16:00

Med  gæsteudstiller: kunstforeningen frydendal og trædrejer: Joe Pearson

ART10 præsenterer i februar kunstnergruppen Frydendal med hjemsted i Mørkøv.
Gruppen har 6 medlemmer hvor de 5 gæster Art10: Erik Larsen, Anne Birgitta Nielsen, Pernille Hansen, Lise-Lotte Maabjerg og Jack Tønning.

Gruppen har arbejdet sammen i et par år, men de har flere års erfaring som udøvende kunstner, men er først nu etableret sig som gruppe. Med det formål at udvikle sig som kunstner. De maler meget forskelligt og på meget forskellige niveauer og lader sig inspirerer af hinanden. Som de siger om sig selv: ”Sammen kommer vi langt og undervejs har vi det sjovt.”
Det er første gang de udstiller samlet. Deres billedsprog er meget forskelligt. Nogle af de ord der kan hæftes på deres billeder er naivistisk, grotesk og absurd. De er alle autodidakte og med baggrund i deres arbejde som lærere.
Jack Tønning siger om sin kunst: ”Jeg maler ud fra et univers, jeg gennem årene har opbygget. Jeg vælger at tro, at kroppen ubevidst husker på oplevelser, som vi nogle gange ønsker kroppen havde glemt. Kroppen husker f.eks. de første gange, da den en tidlig forårsdag, som lille barn trådte på en korsedderkop og lyden af den maste edderkop.”

ART10 glæder sig til at vise denne gruppes mangfoldighed. Det bliver en god oplevelse, så der alt mulig grund for at komme forbi på ferniseringen, og ellers er udstilling i galleriet hele februar måned.